5 tips til det gode interview

1. Stil åbne, enkle og neutrale spørgsmål

Åbne spørgsmål inviterer interviewpersonen til at beskrive og forklare det fænomen, interviewet drejer sig om. Med et åbent spørgsmål giver du som interviewer udtryk for, at du er interesseret i fænomenet og har tillid til, at din kilde kan give et godt svar på spørgsmålet. For at undgå at kilden går ud af en forkert tangent, er det vigtigt at holde spørgsmålene simple og neutrale. Med et simpelt spørgsmål undgår du, at kilden svarer på noget andet, fordi du kommer til at stille et uklart og vævende spørgsmål. Hvis du bruger et ordvalg i dit spørgsmål, som på nogen måde kan “trigge” interviewpersonen, risikerer du, at han/hun anfægter dit spørgsmål i stedet for besvare det. Derfor er det bedst at bruge et neutralt ordvalg, så der ikke ligger nogen grundholdning bag spørgsmålet, hverken eksplicit eller implicit, som din kilde kan anfægte.

 

2. Brug “skuffespørgsmål” – hav din værktøjskasse i orden

For at undgå en situation, hvor du pludseligt kører fast i interviewet og ikke kan finde på et spørgsmål, der kan føre jer videre, er det godt at have en liste af skuffespørgsmål. Det er spørgsmål, som passer ind i alle interviewsituationer uafhængig af emnet eller kilden. De kan derfor altid hives frem fra skuffen, hvis du skulle køre fast. Grundspørgsmålene du altid skal have i baghovedet er “Hvad”, “Hvordan”, “Hvorfor” og “Hvad så”. Med dem kan du altid få åbnet op for emnet (Hvad), få beskrevet emnet mere detaljeret (Hvordan), få fremlagt årsager, der bidrager til en dybere forståelse af emnet (Hvorfor), og til sidst kan du få et bud på konsekvenser og løsninger på det problem, kilden taler om (Hvad så).

Konkrete skuffespørgsmål kan være:

– Hvad skete der?

– Hvordan viste det sig?

– Hvad tænkte du, da…?

– Hvad er konsekvenserne?

Hav evt. altid en liste af skuffespørgsmål liggende ved siden af dig de første par gange, du laver interviews.

 

3. Aktiv lytning – lyt, lyt, lyt!

Du skal hele tiden lytte aktivt, når du interviewer din kilde. Det er vigtigt at sætte kildens udtalelser ind i et større perspektiv og i en større sammenhæng. Så er du nemlig i stand til at stille opfølgende og mere uddybende spørgsmål, som giver dig mere viden. Spørg dig selv løbende:

  • “Hvad er det egentlig, han siger?”
  • “Hvordan passer det sammen med det, jeg havde forventet? Og med det, han sagde lige før?”
  • “Er der huller i hans argumentation?”

Du skal hele tiden lytte aktivt, så du bedre kan undre dig og stille de gode, opfølgende spørgsmål. Samtidig er kilden mere interesseret i at snakke med dig, hvis han kan fornemme, at du lytter. Gentag derfor gerne nogle ord eller vendinger, som din kilde har brugt. På den måde viser du både din interesse samtidig med, at du får be- eller afkræftet, at du har forstået kildens udtalelser rigtigt.

 

4. Stil aldrig to spørgsmål på én gang

At stille to spørgsmål på én gang kan både forvirre og overlade kontrollen til den, du interviewer. Stiller du to spørgsmål til en ikke medievantperson, risikerer du at personen bliver forvirret og ikke ved hvilket spørgsmål han/hun skal svare på.

Det kan også  være et problem, hvis du interviewer en mere medietrænet person, f.eks. en politiker. Her kan du risikere, at kilden selv vælger, hvilket spørgsmål han eller hun vil svare på. Eksempelvis:

“Hvordan synes du, det går for jeres regeringssamarbejde med Socialdemokratiet og De Radikale? Er det ikke ubehageligt aldrig at kunne få sin politik ført igennem”?

Sådan et spørgsmål vil overlade styringen til en spintrænet person som SF’s tidligere formand Annette Vilhelmsen. Hun kan vælge kun at svare på det første spørgsmål i politikerneutrale vendinger og dermed undgå den mere kritiske vinkel. På den måde giver du hende styringen, og lader hende vælge fra det journalistiske menukort. Hold dig derfor til at stille ét spørgsmål af gangen.

 

5. Indforståethed er et ‘no go’

Du skal fortælle din historie til en forudsætningsløs læser. Forestil dig, at både din 60-årige mor, som er sygeplejerske og din 50-årige onkel, der er landmand, skal forstå, hvilke fordele og ulemper, der er ved folkeskolereformen. Du skal stille spørgsmål, som ikke er for indforståede. Spørgsmål, som giver svar, der kan hjælpe alle til at forstå en bestemt problematik, en bestemt konflikt eller et emne inden for et specifikt fagområde, som man ikke nødvendigvis kender noget til i forvejen.

 

Hvis du vil vide mere om interviewteknik:

– Se Kurt Strand på youtube

– Køb bøger om interviewteknik